23948sdkhjf

Deif har fundet en alternativ løsning på medarbejdermangel

Boliger med indbygget fællesskab hjælper producenten af styringselektronik til kraftproduktion med at trække kloge hoveder til Skive
Deif er en af 29 virksomheder i Skive, som er gået alternative veje for at få kvalificerede medarbejdere og unge mennesker til byen. Og det har de pæn succes med.

Med en praktikplads, et jobtilbud, en udstationering eller noget lignende følger nemlig også et tilbud om en bolig. Det skriver tv2.dk.

Karrierehuset, eller KIS Huset, hedder den bygning, som de 29 virksomheder købte for to år siden. Her er indrettet til 13 lejligheder og lige så vigtigt fællesrum, der har skabt rammen for samvær og fælles aktiviteter. Netop det sociale aspekt og netværket, som det ellers kan være svært at opbygge, har ifølge de hus-boer, tv2 har talt med, været uvurderlig.

Mogens Garder, direktør i Deif, som udvikler og sælger intelligente kontrolsystemer til kraftproduktion, har tidligere understreget, at incitamentet for firmaet er muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

På to har 57 været igennem KIS Huset, og otte har ifølge tv2.dk slået sig ned i Skive. Virksomhederne bag projektet er derfor fint tilfredse, men der er et problem; Folk står på ventelist for at få en bolig i huset.

Deif udvikler og sælger intelligente kontrolsystemer til kraftproduktion indenfor decentral energiproduktion, marine- og offshore samt vindkraft. Virksomheden har hovedkvarter i Skive, datterselskaber på 10 internationale markeder og 550 ansatte.
Læs mere om: Deif
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079