Norge vender Gripen ryggen
Norges forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen meddelte torsdag, at landet vil forhandle med Lockheed Martin, der producerer Joint Strike Fighter.
- Joint Strike Fighter er det eneste af de to kampfly-kandidater, som tilfredsstiller de krav til operativ evne, som regeringen har sat til Norges fremtidige kampfly. Anskaffelsesomkostningerne til Joint Strike Fighter er i tillæg 6 mia. lavere end Gripen NG. Valget af Joint Strike Fighter bygger på entydige faglige konklusioner, skriver det norske forsvarsdepartement i en pressemeddelelse.
Hos svenske Saab er man i sagens natur ikke begejstret for nordmændenes valg:
- Jeg er skuffet og overrasket over den norske regerings beslutning, eftersom Gripen opfylder de stillede operative krav til en fast og kendt pris. Derudover har vi anstrengt os for at skabe et bredt og stærkt industrisamarbejde, siger Saabs topchef Åke Svensson.
Kilde: Saab - www.saabgroup.com & Det norske forsvarsdepartement - http://www.regjeringen.no