23948sdkhjf

Dansk satellitfirma forventer hurtig bonus i Kina

Både på den korte og den lange bane forventer Rovsing at vinde opgaver
Dansk ekspertise kan snart blive del af kinesiske rumprojekter. SSBV-Rovsings administrerende direktør, Christian Bank, oplyser til Electronic Supply, at man hurtigt forventer resultater af den distributionsaftale, firmaet i Skovlunde netop har indgået med kinesiske Shanghai KeLiang Information Tech. & Eng.

I en årrække har Kina investeret stort i satellitter - de primære kunder til kundetilpasset testudstyr til satellitter, som Rovsing fremstiller. Og der vil være endnu flere rumprojekter i Kina de næste et til to år. Rovsings distributionsaftale kommer nemlig på et tidspunkt, hvor det kinesiske rumprogram har taget hul på en ny femårsplan. Derfor forventer det danske firma vinde opgaver allerede de første år.

Hvilke forventninger, det danske selskab har til den nye kinesiske aftale, ønsker Christian Bank ikke at oplyse. Men når der kommer ordrer i hus vil man oplyse nærmere, lyder det. Han bekræfter dog, at entréen i Kina også skal ses som starten på et mere langsigtet engagement i landet.

Valgte Indien fra
For Rovsing er det nye engagement i Kina også et håndgribeligt bevis på, at man udvider forretningen til rumfartsmarkeder rundt om i verden.

Ud over Kina har selskabet også haft kig på Indien, bekræfter Christian Bank. Landet blev dog valgt fra, da Rovsing fandt dog markedet meget mindre attraktivt end det kinesiske.

Direktøren bekræfter også, at man undersøger andre markeder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065