23948sdkhjf

Dantherm Power flytter udvikling til Hobro

Danmarks førende producent af produkter baseret på brændselscelleteknologi, Dantherm Power, flytter 1. marts 2009 ind på Cemtec i Hobro.
Dantherm Power, som på Cemtec kommer til at råde over 1.100 kvadratmeter, har i flere år forsket intenst i brændselscelleteknologien og er den førende danske producent af brændselsceller med kommercielle løsninger på markedet - blandt andet nødstrømsanlæg til teleindustrien.

Afdelingen i Hobro kommer til at beskæftige 55 medarbejdere - primært ingeniører og lignende. Direktør Per Albæk fra Dantherm Power begrunder flytningen med de synergimuligheder, man kan få i Hobro.

- Med etableringen af brintudviklingscentret Cocoon på Cemtec i Hobro er der skabt en enestående ”videnstank” med både fokus og kompetence inden for brint – blandt andet i forhold til udvikling af nye forretningskoncepter. Cemtec er derfor et oplagt hjemsted for Dantherm Powers fremadrettede aktiviteter.

Selve produktionen vil fortsat foregå på koncernens hovedsæde i Skive.

Kilde: Cemtec - http://www.cemtec.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096