23948sdkhjf

Kapitalindsprøjtning skal give kraftig vækst hos H2 Logic

Den midtjyske brintvirksomhed har lanceret en ambitiøs strategiplan, der skal resultere i kraftig vækst i de næste fem år. Nu leder man efter en investor, der vil være med til at realisere planen.
Hidtil har de fire ejere og grundlæggere af H2 Logic klaret paragrafferne selv, men nu har virksomheden en veludviklet teknologiplatform og er dermed klar til næste skridt, der hedder vækst. Over de næste fem år regner medejer Jacob Hansen med, at produktionen kan vokse med mellem fem og 20 gange. Det skriver Børsen.

Business development manager Mikael Sloth fastholder dog, at behovet for kapital ikke er akut, og at man derfor søger en investor, som tror på projektet og vil være med i længere tid.

- Men vi har ikke travlt. Vi har kæmpet i fire år for at få virksomheden udviklet, og vi har i modsætning til andre, eksempelvis amerikanske selskaber, ikke brændt masser af kapital af undervejs, så det vil da være dumt at peppe det hele op på en gang – og så risikere det hele på kort tid. Vi vil ikke give gas for tidligt, siger Mikael Sloth til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078