23948sdkhjf

Innovation08 - Inspiration til at tænke nyt

Innovation08 ønsker at inspirere deltagerne til endnu bedre og mere original tilgang til innovation.
Bliv overrasket og måske provokeret af et par erfarne innovatører, vælg mellem en lang række smagsprøver på nye metoder og teknologier og brug pitstop til at få talt med dagens talere og de øvrige deltagere. Det er nogle af mulighederne på denne innovationskonference arrangeret af DELTA.

For alle innovatører
Alle innovatører er velkomne! I særlig grad dig, der beslutter, påvirker, udvikler, markedsfører eller på anden vis er med til at gennemføre de kommende generationer af produkter.

Individuelt program
Innovation08 er opdelt i to dele, hvor den midterste del afvikles i to parallelle spor:

Spor 1 sætter fokus på nye måder at tænke produkter på – de nyeste teknologier, som kan anvendes til at skabe succesfulde produkter.

Spor 2 sætter fokus på nye måder at tænke udvikling på – hvilke processer og værktøjer er det vigtigt at beherske for at kunne gennemføre innovationen med succes.

De enkelte oplæg er ganske korte, har som formål at give overblik og kræver ikke dyb teknisk viden. Under dagens pitstop vil der være både tid og plads til at få en mere målrettet snak med talerne fra de to spor, som er DELTA’s medarbejdere og samarbejdspartnere. Der er tale om erfarne praktikere og specialister, som har hjulpet virksomheder med innovation, længe før det blev et buzzword. De fremlægger konkrete cases og perspektiverer videre over mulighederne som inspiration til jeres innovation.

Fælles program
Det individuelle program er pakket ind i et fællesprogram, som henvender sig til alle. Vi har et tankevækkende og provokerende indlæg om innovation fra fremtidsforsker Henrik Hovgaard som opvarmning. Om eftermiddagen fortæller chefkonsulent Søren Jensen om forskellige finansieringsmuligheder og støtteordninger, der kan hjælpe virksomheder i gang med innovationstankerne - fx innovationsagenterne. De kommer og fortæller om deres erfaringer og om jeres muligheder for at få besøg af en innovationsagent. Endelig afslutter administrerende direktør Per Hartlev med at opsummere og runde dagen af, så I er inspireret til at gå i gang med fremtiden her og nu.

Tilmelding og praktisk information:

Innovation08 afholdes den 24. november 2008 hos DELTA, Venlighedsvej 4 i Hørsholm. Det koster 1.000,00 kr. at deltage og sidste frist for tilmelding er 17. november 2008.

Tilmelding og udførligt program kan ses på http://www.delta.dk/innovation08

Kilde: DELTA - http://www.delta.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.563