23948sdkhjf

Dansk fundament i global Phillips-løsning

Elektronikgiganten har valgt Develco Products som strategisk partner
Philips har lanceret en løsning ind for ældrevelfærd, kaldet CenSensus, som udnytter potentialet i Internet of Things (IoT). Løsningen giver ældre muligheden for at blive boende i deres eget hjem trods helbredsproblemer.

Som fundament for CenSensus er valgt danske Develco Products’ squid.link gateway. Det aarhus-baserede firmas tilføjelse er med til at reducere Philips’ time to market.

- Jeg er stolt af, at Philips har valgt Develco Products som strategisk partner. Dette er et gennembrud for vores avancerede IoT-platform i USA, og vi har store forventninger til vores samarbejde med Philips, siger Karsten Ries, direktør for Develco Products.

- Dette er kun begyndelsen. Vi oplever en stor interesse for vores platform, hvilket underbygger Develco Products’ strategi om at udbygge vores unikke position i IoT økosystemet, tilføjer han.

Åbner for kommunikation mellem mange sensorer
CareSensus platformen er lanceret i USA af Philips i samarbejde med en af verdens største udbydere af hjemmepleje. Platformen består af trådløse sensorer, som monitorerer de ældres aktiviteter i døgndrift - hjemme hos dem selv.

Ved hjælp af squid.link gateway, som blandt andet understøtter Z-wave, er platformen kompatibel med en lang række trådløse sensorer. Dette gør det muligt for platformen at indsamle realtidsdata fra sensorerne samt at identificere udsædvanlig aktivitet hos de ældre. Informationerne fra sensorerne sendes til hjemmeplejen, som kan rykke rettidigt ud og dermed forebygge alvorlige ulykker hos de ældre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062