Et skud erfaring til Hesalights bestyrelse
Gammel Dong-direktør indtræder i det skandaleombruste belysningsselskab
- Hesalight har et fantastisk potentiale på det globale LED-marked, og det bliver min væsentligste opgave at bidrage til, at det bliver udløst, udtaler Poul Lind ifølge finans.dk i en pressemeddelelse.
Ikke så godt som det så ud
Økonomisk lignede belysningsselskabet en succeshistorie med store vækstrater og tilsvarende overskud. Efter krav fra Erhvervsstyrelsen reviderede Hesalight dog regnskabsmetoden i sine 2014- og 2015-regnskaber, og så tegnede der sig et andet billede af økonomien.
Ledelsen i LED-selskabet holder dog stædigt fast i de optimistiske vurderinger af firmaet potentiale. Seneste i forbindelse med offentliggørelsen af det reviderede 2015-regnskab, hvor overskuddet blev reduceret med 120 millioner kroner til 3,2 millioner kroner før skat.
- Forskydningerne mellem årene betyder, at 2016 bliver endnu bedre, da det påvirkes positivt med over 200 millioner kroner i EBITDA. Og det er vi jo glade for, sagde administrerende direktør Lars Nørholt dengang.