23948sdkhjf

Grundfos er blevet 50 procent mere værd på et år

Selv om Grundfos ikke er en børsnoteret virksomhed opgøres koncernens markedsværdi alligevel. Hovedparten af aktierne ejes af Poul Due Jensens Fond og familien Due Jensen. Men også virksomhedens medarbejdere har haft muligheden for at købe en andel af deres arbejdsplads. Det skriver Berlingske Tidende.

Netop sidstnævnte gør, at værdien af pumpekoncernen kan opgøres – medarbejderne skal nemlig have mulighed for at sælge deres aktier tilbage til fonden.

- Grundfos er jo ikke børsnoteret. Derfor har medarbejderne mulighed for at sælge deres aktier tilbage til fonden, som er forpligtet til at købe til en fair pris, der afspejler markedsvilkårene. Værdien af aktierne er regnet ud fra den realiserede og forventede indtjening, som vi sætter i forhold til, hvad markedet er villig til at betale for adgangen til indtjeningen i sammenlignelige virksomheder, siger Mikael Geday, koncerndirektør med ansvar for finans i Grundfos, til Berlingske Tidende.

På den baggrund er markedsværdien af Grundfos nu opgjort til 27 mia. kr., og dermed er der tale om en stigning på 10 mia. kr. på blot et år, hvilket er den højeste værdi siden 2001.

Medarbejderne ejer i dag 1,7 procent af Grundfos.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109