Næppe B&O salg trods fornyet aktieopkøb
Kinesisk aktiekøb er ikke lig en forestående overtagelse af elektronikkoncernen, vurdere B&O-kender.
Selvom Sparke Roll tidligere på året gjorde tilnærmelser til selskabets ledelse, og der var en ”dialog vedrørende et potentielt købstilbud”, som det dengang hed sig i en selskabsmeddelelse, er et salg ikke lige på trapperne. Det vurderer Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank:
- Den interesse er også understreget af hans ageren siden, men jeg har svært ved at se, at hans lyst til at fremsætte et købstilbud skulle være blevet større, og jeg forventer ikke, at der kommer et tilbud på den korte bane. Det er trods alt ikke ret meget, han har købt ekstra, og aktien har også ligget et stykke nede i løbet af sommeren, siger Morten Imsgard ifølge npinvestor.dk til Ritzau Finans.
Torsdag bliver vi klogere på, hvordan det går for Bang & Olufsen, når den nystartede direktør, Henrik Clausen, fremlægger koncernens 2015/2016-regnskab.