23948sdkhjf

Største konferenceprogram nogensinde på E-16

Når dørene går op til årets elektronikmesse, bliver det med mere end 70 spændende konferenceindlæg og workshops.
Når E-16 slår dørene op til årets elektronikmesse, bliver det med mere end 70 spændende konferenceindlæg og workshops - det største konferenceprogram nogensinde.

På årets konferenceprogram er der særligt fokus på den nye teknologier og nye tendenser. Det er emner som IoT- Internet of Things og Industrial IoT, trådløse teknologier, High performance computing, Industri 4.0 og produktion i Danmark, som de besøgende vil kunne møde på konferencen og på standene hos udstillerne. Samlet giver de mange indlæg et bud på, hvordan elektronikbranchen kommer til at udvikle sig i fremtiden.

- Det er fantastisk at opleve, at så mange af vores udstillere og samarbejdspartere har bidraget til det faglige indhold på konferencedelen. Samtidig er det faglige indhold virkelig bredt, så vi kommer hele vejen rundt om fremtidens produkter og elektronikbranchen. Det tegner sig til at blive en rigtig god messe, og det er første gang, vi kan præsentere så mange konferenceholdere, siger Iben Malling, projektchef for E-16.

Anerkendte key note speakere
Det er blandt andet store virksomheder som IBM, Intel og Microsoft, som sender eksperter til messen i Odense. Danske Universiteter og vidensinstitutioner som DTU Compute og Innovationlab kommer også med indlæg.

Microsoft vil tage et kig på megatrends, der skaber de nye rammebetingelser for Industri 4.0, herunder kombinationen af sensorer, gateways og cloud computing.

IBM vil have fokus på Internet of Things, når Claus Klint vil dele marked trends, erfaringer og løsninger, som IBM vil implementere i Danmark og Norden.

Fra Intel kommer Frank Foerster, der er Europa Direktør for Intel Programmable Solutions Group. Han vil blandt andet fortælle om fremtidens FPGA og system on a Chip (SoC) teknologier,der rykker grænserne for avanceret databehandling i produkter og i clouden.

Derudover vil der være Key Note speakere fra RAHR Innovation Lab, DTU compute, Cisco og Accenture for at sikre indlæg fra de mange vinkler, som kendetegner fremtiden indenfor elektronik og software.

Blandt udstillervirksomhederne, som også vil bidrage med faglige indlæg på årets konference, er Develco, RTX, Arrow, Delta, Dansk Industri, Avnet, Prevas, Altoo, National Instruments, Nohau, Robocluster og mange flere.

Det endelige program for konferencerne under årets E-16 vil blive offentliggjort i midten af juli.
Læs mere om: E-16
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073