23948sdkhjf

Hesalight skubber trecifret millionbeløb foran sig

Efter oprydning: Stor udvidelse af direktionen i det skandaleombruste belysningsselskab.
Læs mere: Over 100 millioner skåret af Hesalights overskud

Hesalight har netop indleveret og offentliggjort sin reviderede 2015-årsrapport. Overskuddet var dalet drastisk fra 123 til 3 millioner kroner. Men nu er der også orden i opgørelserne, lyder det fra LED-selskabets ledelse.

Selskabets ordrebeholdning er intakt og den ændrede regnskabspraksis har primært haft betydning for tidspunktet for indregning af omsætningen, skriver Hesalight i en pressemeddelelse. Konsekvensen er derfor primært at selskabets omsætning er blevet forskudt fra 2014 til 2015 samt fra 2015 til 2016.

Forventer EBITDA på 205 millioner kroner
I 1. kvartal 2016 var EBITDA 66 millioner kroner og egenkapitalen er på 30,9 millioner kroner. Forskydningerne fra 2015 til 2016 kombineret med dette resultat for 1. kvartal 2016 ventes nu at påvirke EBITDA for regnskabsåret 2016 positivt med 205,5 millioner kroner.

- Tallene dokumenterer, at Erhvervsstyrelsens påbud forventeligt påvirkede resultatet for 2014 og 2015 i negativ retning. Vi kan ikke omgøre dispositioner fra de år, men lægger vægt på at selskabet er profitabelt, har en fortsat stor ordretilgang og i dag til fulde overholder alle forpligtelser. Forskydningerne mellem årene betyder, at 2016 bliver endnu bedre, da det påvirkes positivt med over 200 mio. i EBITDA. Og det er vi jo glade for, siger administrerende direktør Lars Nørholt.

Flere direktører
Hesalight vil nu ansætte en økonomidirektør og en finansdirektør, der bliver en del af det daglige ledelsesteam.

- Jeg ser frem til at det daglige ledelsesteam kommer til at afspejle selskabets størrelse, som er opnået gennem meget hurtig vækst. Vi har nu mange kunder og en forsat stor pipeline for vores løsninger og produkter. Det stiller bl.a. større krav til vores rapportering. Vi skal blive dygtigere på ledelsesgangen og gennem at udvide direktion er vi bedre klædt på til at kunne leve op til vores interessenters forventninger, udtaler Lars Nørholt.

Økonomidirektøren får ansvaret for at styrke driften af selskabets økonomiafdeling, samt sikrer at selskabet løbende overholder sine forpligtelser m.h.t. løbende rapportering til interessenter og myndigheder i ind- og udland.

Finansdirektøren får ansvaret for optimering af selskabets kapitalstruktur og finansiering af selskabets fortsatte vækst. Stillingerne forventes besat snarest.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144