23948sdkhjf

Robot i jobprøvning hos Danfoss

Fleksibel robotkollega flytter grænser i Danfoss' produktion.
En fleksibel robot fra projektet SMErobobotics lavet i samarbejde med Danfoss Drives, Teknologisk Institut og Kuka har i 14 dage været i jobprøvning hos Danfoss Drives, hvor den har samlet dele af frekvensomformere.

De fleksible robotter vinder indpas i flere og flere produktionsvirksomheder, fordi der er højere krav til forskellige variationer af samme produkttype og deraf et højere omstillingsniveau i produktionen.

Fleksibilitet er et must
- Den type produktion, de har her hos Danfoss, gør, at vi ender med et produkt, der kan have en rigtig høj variation, hvilket stiller høje krav til den fleksibilitet, der er til robotløsningen, og de ting den kan. Til løsningen her, bruger vi en kollaborativ robot, og fordelen er, at den har nogle indbyggede funktioner, der gør, at sikkerheden kan være i orden, samtidig med at robotten er uafskærmet, fortæller robotspecialist og teamleder ved Teknologisk Institut, Anders Billesø Beck.

- Derudover så har den indbygget kraftstyring, som gør, at du kan lave en montage med samme behændighed som en produktionsmedarbejder. Udover det har vi lagt et avanceret visionsystem på, så har vi hele den værktøjskasse, der skal til for at være ligeså fleksibel og produktiv som en produktionsmedarbejder, siger Anders Billesø Beck.

Belastende arbejde ned, produktivitet op
Hos Danfoss Drives er der stor tilfredshed med jobprøvningsforløbet.

- Det, vi har fået ud af at være med i SMErobotics, er, at vi har kunnet lege med grænserne for, hvad vi kan automatisere. Vi jagter hele tiden højere produktivitet og et bedre arbejdsmiljø, så de processer, som vi i traditionel forstand har haft svært ved at ligge over på maskinerne, kan vi nu se mulighederne for at gøre, siger technology engineer ved Danfoss Drives, Peter Lund Andersen, i en pressemeddelelse, og fortsætter:

- Vi kan slå to fluer med et smæk, nemlig at vi fjerner noget af det belastende arbejde samtidig med, at vi højner vores produktivitet.

Samarbejde med mennesker kræver masser af tolerancer
Teknologisk Institut har før demonstreret fleksible robotteknologier.

Et af fokusområderne på disse fleksible robotter, der skal kunne arbejde sammen med mennesker i produktionen, er sikkerheden.

- Det nye ved den her løsning er, at vi har et komplet robotsetup, hvor vi har fleksibilitet på sikkerhed, på kraftstyring, på følesansen og på vision-sansen - men også at vi arbejder ned på, hvor produktet ligger på en vogn, der kan flytte sig. Vi er nødt til at håndtere en masse tolerance i position af emnet, da den jo rent faktisk kan stå mange forskellige steder under produktion, siger Anders Billesø Beck, og fortsætter:

Det er noget af det, man har behov for, for at man kan automatisere processer, hvor tolerancerne er indrettet til menneskelige produktionsmedarbejdere. Dér flytter ting sig - og det demonstrerer vi i denne robotcelle, siger Anders Billesø Beck.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099