VIDEO: Racerdrone går fra 0 til 100 km/t på 1,3 sekunder
Se Nissans specialudviklede GT-R-dronen konkurrere med GT-R gadebilen på den krævende Silverstone-racerbane.
Nissan har præsenteret en GT-R-drone - en af verdens hurtigst accelererende FPV-racerdroner (FPV = First Person View).
Dronen er udviklet til at kunne følge med den nyeste udgave af gadebilen Nissan GT-R.
GT-R-dronen er specialudviklet af World Drone Prix Champions, Tornado XBlades Racing, og den har en særlig racerløbstilpasset konfiguration og meget lav luftmodstand, så den kan accelerere fra 0-100 km/t på blot 1,3 sekunder.
Artiklen er en del af temaet VIDEO.