23948sdkhjf

Analytikere efterlyser klarere mål i B&O-plan

Flere analytikere roser B&O’s topchef for gode hensigter, men efterlyser konkrete økonomiske mål i Struer-koncernens nye strategiplan.
- Når man kigger på de punkter, de er igennem, synes jeg, det er godkendt. Som sagt ville jeg gerne have mere konkrete finansielle mål, og hvad der er af indtjening i år. Ellers synes jeg, det er nogle ganske gode fokuspunkter, konstaterer analytiker hos Alm. Brand Markets, Stephen Rammer, over for Berlingske Business oven på gårsdagen præsentation af B&O’s nye strategiplan .

Han bakkes op af kollegaen Jacob Pedersen fra Sydbank, der også efterlyser konkrete indtjeningsmål for Struer-virksomheden. Stephen Rammer går endda så langt som at betegne planen som ”en klar nedjustering” af B&O’s økonomiske forventninger til de kommende kvartaler.

Strategiplanen lægger blandt andet op til omkostningsreduceringer på 160 mio. kr. samt udfasning af flere produkter. Derudover skal der satses yderligere på indtjening i vækstlande som Kina og Rusland, hvor man vil fordoble antallet af butikker inden for de næste to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11