23948sdkhjf

Mjølner Informatics hjælper Siemens globalt

Mjølner Informatics har udviklet software, der løser væsentlige udfordringer hos Siemens Flow Instruments i Nordborg. Det er et værktøj, der effektiviserer konfigurationen af de mange forskellige typer flowmålere, som Siemens sælger. Danskernes opfindelse vækker opsigt internationalt.
Når der skal måles, hvor meget væske der løber igennem et rør, sker det med en flowmåler. Den er i stadig flere tilfælde udviklet og produceret af Siemens Flow Instruments.

Vandværker, olieraffinaderier, kemivirksomheder og megen anden industri bruger flowmålerne til at overvåge og styre med stor præcision. De har behov for vidt forskellige varianter, og det imødekommer Siemens ved at tilbyde mere end hundredetusinde forskellige.

- Variantmængden stiger. Så hvis vi fortsat skulle udvikle hver eneste variant fra bunden, ville vi hurtigt dø som udviklingsfunktion. Derfor har vi set på, hvad der er fælles for flowmålerne, og hvordan vi automatiserer både konfiguration og test af dem, forklarer teknologichef i Siemens Flow Instruments Hans Oluf Reimer Hansen.

Mjølner Informatics har hjulpet Siemens med at standardisere den software, der er indlejret i flowmålerne. Nu har Siemens nogle standardkomponenter, som man kan sammensætte i den enkelte måler og integrere med anden software. Der sker med værktøjet Siena Tool udviklet af Mjølner. Det ligner en stifinder, hvor man vælger de ønskede komponenter, og så genereres koden til præcis den variant.

Den effektive styring af varianterne betyder også, at selve vedligeholdelsen af softwaren bliver enklere. Ændringer skal kun foretages ét sted for at slå igennem alle steder.

Hans Oluf Reimer Hansen fra Siemens har for nylig præsenteret værktøjet for kolleger i Siemens-koncernen. Det har resulteret i, at det bliver taget i brug i New York. I Canada, hvor Siemens har en afdeling, der udvikler niveaumålere, har man også vist positiv interesse for det.

Kilde: Mjølner Informatics - http://www.mjolner.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094