23948sdkhjf

Lodam nærmer sig omsætning på trecifret millionbeløb

En bevidst satsning på innovation og arbejdsmiljø har inden for de sidste fire år haft en afgørende betydning for, at omsætningen i Lodam Electronics i Sønderborg er vokset med knap 300 % og nu nærmer sig et trecifret millionbeløb. Samtidig er antallet af medarbejdere på blot to år fordoblet og er nu på 40 ansatte.
- Vi ønsker at være blandt landets bedste og mest innovative arbejdspladser. Det er en udmelding, som gør, at vi er i stand til at tiltrække de bedste medarbejdere, fordi de ved, at hos os bliver deres faglige evner udfordret, siger direktør Kristian Strand.

Den 1. oktober er det 40 år siden, firmaet Lodam blev grundlagt af Uwe Lorenzen og Tage Damm. Det blev senere opdelt i to selskaber – et for automation og et for elektronik. Lodam Automation er overtaget af tre ledende medarbejdere og har skiftet navn til Daniit. Lodam Electronics har siden 2007 været en del af den tyske Bitzer-koncern, der er blandt verdens største producenter af kompressorer til køling og aircondition. Virksomheden har nu ansvaret for udviklingen af et af koncernens nye forretningsområder, frekvensomformere til store skruekompressorer.

De seneste års succes har også omfattet udvikling af elektroniske styringer til kølecontainere. Styringerne indgår i en løsning, der reducerer energiforbruget med over 30 %. Lodam udvikler også styringer til områder som industrikøl, komfortventilation og varmepumper.

Lodams fremgang betyder, at selskabet har udvidet og renoveret hovedkontoret, så man i dag råder over godt 2.000 kvadratmeter. Selve produktionen finder sted i Thailand. Det moderniserede hovedkontor tages i brug den 1. oktober.

Kilde: Lodam Electronics

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078