23948sdkhjf

Siemens favorit til dansk havvindmøllepark

Den tyske vindmølleproducent med hovedkvarter i Brande er favorit til at løbe med leverancen af møllerne til verdens største havvindmøllepark, der skal ligge ved Anholt.
I alt skal der opføres 175 møller i farvandet mellem Anholt og Djursland, og traditionelt har Vestas haft store leverancer til danske havvindmølleparker. Men tekniske problemer med møllerne har gjort, at Vestas i de seneste år er blevet overhalet af Siemens, der dermed også kan udråbes til favorit som leverandør til den kommende havvindmøllepark. Det skriver Børsen.

- Vestas har været ude af dette marked længe på grund af problemer med deres store tre megawatt mølle, så Siemens ligger som en klar nummer et. Spørgsmålet er, om Vestas kan være tilfreds med dette. Kan Vestas kalde sig Number One in Modern Energy og samtidig nedtone betydningen af havvindmøller, som de gør. Det forstår jeg ikke, udtaler Jacob Pedersen, analytiker i Sydbank, til Børsen.

I alt skal der rejses møller med en kapacitet på 400 MW, og ifølge Børsens kilder afhænger valget af producent i høj grad af, hvilket energiselskab der skal stå for bygningen. Bliver det danske DONG, er det overvejende sandsynligt, at Siemens løber med ordren, men bliver den svenske Vattenfall, er det mere usikkert.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126