23948sdkhjf

IBM Danmark skærer 190 job væk

Den danske afdeling af IBM er netop nu i gang med en større sparerunde, der kommer til at koste 190 medarbejdere deres job.
Ifølge Computerworld får 120 driftsmedarbejdere og 70 konsulenter i disse dage besked om, at der ikke længere er brug for dem hos IBM Danmark. Hos IBM vil man ikke bekræfte tallet, men til gengæld fastslår man, at der ikke er tale om egentlige fyringer, men om frivillige fratrædelsesordninger.

- Vi har tilbudt et begrænset antal medarbejdere en frivillig fratrædelsesordning. Det sker i forlængelse af, at vi over længere tid har gennemført en række omstrukturerings-projekter, som skal optimere vores it-service over for kunderne, udtaler pressechef hos IBM Danmark, Carsten Grønning, til Computerworld.

Dermed føjes et nyt kapitel til et 2008, der hidtil har været særdeles hektisk for IBM Danmark. I juni kunne man præsentere et regnskab med stort underskud , og i foråret blev man ramt af flere store nedbrud i driftscentrene , hvilket medførte store tab hos IBM’s kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078