23948sdkhjf

Storaktionær vil købe en del af Dantax

Dantax kan være på vej til at skille sig af med underskudsgivende aktiviteter.
Dantax’ bestyrelsen har modtaget et købstilbud på Dantax’ aktier i Nordic Air A/S samt det fly, Dantax ejer.

Købstilbuddet kommer fra John Jensen Holding A/S, som er 100 procent ejet af John Peter Jensen. Via holdingselskabet ejer han 75 procent af aktierne i Dantax A/S, hvor han også er bestyrelsesmedlem.

- I flere år har der været kritik, fra både aktionærer og analytikere, af at Dantax ikke er et rent elektronikfirma. Analytikerne mener at det er svært at gennemskue, og at det var bedre med fokus på vores kernekompetence. De senere års svage resultater fra flydelen gør, at vi bør lytte til kritikken og ændre på dette, skriver John Peter Jensen i sit købstilbud.

Tilbuddet på Dantax' aktier i Nordic Air er på cirka 27 millioner kroner, mens tilbuddet på Dantax’ jetfly er på cirka 11,8 millioner kroner. Begge købesummer erlægges kontant.

John Peter Jensen ønsker ikke at handle med sig selv, og har derfor undladt at stemme. Det har resten af bestyrelsen derimod. De er kommet frem til, at arbejde videre med processen, og snarest indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

I første halvår 2015/16 belastede Dantax' flyaktiviteter regnskabset med et underskud på -1 millioner kroner. Hovedårsagen var vigende omsætning til kunder i den pressede norske olieindustri. Samlet set kom Dantax ud af halvåret med et plus på 0,5 millioner kroner efter skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141