23948sdkhjf

Rovsing på rette vej

Øget omsætning hos rumfartsleverandøren, som har slået et lille hul til det største satellit marked i verden.
SSBV-Rovsing klarer sig bedre end for et år siden. Det viser tallene for 3. kvartal, som den sjællandske leverandør af produkter til test af satellitter, netop har offentliggjort.

Omsætningen udgjorde i 3. kvartal 2015/16 6,4 millioner kroner mod 5,6 millioner kroner i samme periode sidste år. Selskabets resultat fra primær drift (EBITDA) udgjorde i samme periode 0,6 millioner kroner, hvor det i 3. kvartal 2014/15 var 0,4 millioner kroner.

Omsætning og resultatet år til dato er negativt påvirket af omkostninger og forsinkelser grundet SSBV Space & Ground BV’s (Holland) konkurs, samt udskiftning af administrerende direktør.

Åbner en dør til det amerikanske marked
I januar 2016 indgik Rovsing en udviklings- og leveringsaftale med sin amerikanske partner RT Logic om at levere det elektriske power test- og simuleringssystem til Boeing Aerospace, Los Angeles USA. Rovsings andel af kontrakten har en værdi på 1,58 millioner dollars (10, millioner kroner) og den indeholder et anseeligt antal af selskabets Solar Array Simulator (SAS) og Second Level Protection (SLP) produkter.

Kontrakten indeholder en option på at købe yderligere 15 systemer over de næste to regnskabsår om levering af funktionelle testsystemer til Boeings fabrikker for kommercielle kommunikationssatellitter og kan have en værdi på op til 8 millioner dollars (52,1 millioner kroner).

- Kontrakten anses for værende et gennembrud i bestræbelserne på at åbne det amerikanske marked for selskabets produkter. Aktiviteterne på det amerikanske marked vil komplementere selskabets eksisterende forretning og bane vejen ind på det største satellit marked i verden, skriver SSBV-Rovsing i periodemeddelelsen.

Flere ting på affyringsrampen
Udviklingen af Solar Array Simulator (SAS) forventes endeligt afsluttet og godkendt af ESA inden udgangen af foråret 2016. Den aktuelle status er, at den sidste af tre godkendelsesfaser er aftalt med ESA, til at blive afsluttet i juni 2016 med dokumenteret sikkerhed for at rettelser afledt af tidligere funktionstest er blevet implementeret som aftalt.

Integration samt test af adskillige Power SCOE systemer er i fuld gang med forventet leveringer i 4. kvartal 2015/16. Der forventes ikke større Power SCOE kontrakter i 4. kvartal 2015/16.

Selskabet har indgået en aftale med en ny hollandsk partner, Celestia STS, som har overtaget forretningen og know-how fra SSBV Space & Ground, omkring videreførelse af igangværende samt fremtidige DSTE projekter. Aftalen indebærer at der i 4. kvartal 2015/16 forventes en markant stigning i produktionsaktiviteter for DSTE systemer.

Samtidig forventes Q4 2015/16 at være startskud for en markant SAS kontrakt opgraderingsaktivitet hos ESA.

SSBV-Rovsing fastholder de tidligere udmeldte forventninger til hele regnskabsåret 2015/16. Omsætningen ventes at lande i intervallet 24-28 millioner kroner og EBITDA resultatet i niveauet 0 til minus 3 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141