23948sdkhjf

Oticon er tilfreds trods faldende priser

Høreapparatsselskabet Oticon har haft et udmærket første kvartal, skriver selskabet i sin periodeopdatering.
Høreapparatsselskabet Oticon, der er ejet af William Demant Holding, har haft en stabil start på året, omend priserne falder.

Det skrive William Demant Holding i sin opdatering for udviklingen i starten af året. William Demant Holding oplyser ikke tal i den type opdateringer.

- Drevet af et stærkt salg i Europa realiserede koncernens høreapparatengrosforretning en solid stykvækstrate, der lå over markedets stykvækstrate.

- Den solide stykvækst blev til dels udlignet af et fald i den gennemsnitlige salgspris som følge af ugunstige produkt‐, kanal‐ og landemiksforskydninger, skriver William Demant Holding om starten på året.

Med en estimeret markedsvækst i antallet af høreapparater på verdensplan på 4-5 procent i kvartalet, ligger William Demant Holding altså over det niveau.

- Den positive stykvækst har været særligt tydelig i salget til kæder, til europæiske offentlige salgskanaler og på eksportmarkederne, hvor vi har oplevet betydelig vækst.

- I USA var koncernen påvirket af en nedgang i salget i højprissegmentet som følge af nylige lanceringer fra konkurrenterne samt udskudt salg forud for vores kommende højprislancering, skriver William Demant.

Med en en lancering af et nyt, dyrt apparat mod slutningen af 2016 er gennemsnitspriserne dog lavere. Det vil sandsynligvis ændre sig, når lanceringen går i gang.
Ud over klassiske høreapparater sælger William Demant Holding også høreimplantater. Det er gået "tilfredsstillende", om end nogle markeder halter.

- Oticon Medical er fortsat påvirket af den økonomiske afmatning på olieafhængige markeder, hvor en relativt stor del af vores salg finder sted, skriver selskabet.
Årets tre første måneder har ikke rokket ved forventningerne til hele året, hvor William Demant Holding fortsat venter et driftsresultat på 2-2,3 milliarder kroner.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094