23948sdkhjf

Svindler på spil i Nordsjælland

En nordsjællandsk metalvirksomhed blev opsøgt af en sælger, der tilbød slibning og hærdning af værktøj.
Manden går under navnet Josef Artan eller J. Josef og virksomhedsnavnet L.T.D Slib. Han henvender sig til virksomheder og udgiver sig for at være leverandør af slibning og hærdning af værktøjer.

Netop det skete hos en virksomhed i Nordsjælland.

- Vores værkfører sendte også nogle emner afsted med ham. Han kom også tilbage med emnerne og hævdede at have slebet og hærdet dem. Da jeg spurgte, hvordan og hvor det var hærdet, sagde han, at det var blevet elektronisk hærdet. Vi der arbejder i metalbranchen ved, at det er der ikke noget, der hedder, fortæller en ansat hos virksomheden, der har valgt at være anonym af hensyn til sin arbejdsgiver. Hans og virksomhedens identitet er dog redaktionen bekendt.

Josef Artan fastholdt dog, at han havde leveret som aftalt og afleverede en faktura. Her var prisen for den aftalte leverance dog pludselig steget til 40.000 kr. plus moms.

- Det udførte arbejde udgjorde måske en værdi på 5.000 kr., og nyprisen for de emner, som blev slebet, var 11.000 kr. Da vi protesterede tilbød han så at sænke prisen til 32.000 kr., som dog skulle betales via en bankoverførsel i dag, ellers kom hans "venner" fra Rumænien, og så måtte de "tale" med os, forklarer den ansatte.

Flere sager
Hos Nordsjællands Politi bekræfter pressekoordinator Henrik Suhr, at der har været flere lignende sager i politikredsen i den seneste tid. Alene i april har politiet fået to anmeldelser i henholdsvis Birkerød og Lyngby.

I Birkerød dukker to mænd op og tilbyder slibning og hærdning af knive og aftaler en pris. Efterfølgende vender de tilbage med værktøjerne og forlanger en meget højere pris.

I Lyngby tilbyder de slibning af en række haveredskaber på en kirkegård, men da de vender tilbage mangler flere af redskaberne.

Henrik Suhr giver generelt dette gode råd, hvis man får besøg.

- Man skal bruge sin sunde fornuft og vurdere, om det her virker reelt – hvad plejer jeg at give for at slibe mit værktøj, og er det her lagt under?
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078