23948sdkhjf

Blip Systems reducerer pendlertiden i Aarhus

Aarhus Kommune har i flere år anvendt intelligente sensorer, som detekterer bilisters mobile enheder.
De indsamlede data bruges til at få et dybdegående indblik og forståelse af trafikstrømme og trafikudvikling til at optimere vejnettet og mindske trængslen. Nu høster borgerne så frugterne af ”samarbejdet” med kortere og mere stabile rejsetider samt digitale skilte, som hjælper billisterne med at foretage informative valg.

Kommunen kan således dokumentere betragtelige rejsetidsbesparelser ved at anvende data fra de små Bluetooth-opfangende sensorer – blandt andet har man kunnet måle en rejsetidsreduktion på over 50 procent ved indførslen af en ny venstresvingspil fra Søren Frischs Vej til Ringgaden.

- Før kunne bilister nemt holde i kø i 10-12 minutter for at komme til venstre ad Ringgaden. Med den nye venstresvingspil kan det gøres på mellem to og fire minutter i myldretiden, udtaler projektleder i Center for Byens Anvendelse (CBA), Asbjørn Halskov-Sørensen.

Aarhus Kommune opsatte desuden sidste år 10 dynamiske tavler på de strækninger som er påvirket af letbanearbejdet, primært Kystvejen, Randersvej og Grenåvej.

Tavlerne, som i realtid giver anvisninger om rejsetider, hurtigste rute og andre trafikale informationer, bliver ligeledes drevet af data fra sensorerne. Tavlernes indhold opdateres løbende i takt med trafikanters reelle adfærd. Bilisterne er derfor selv, ved at overveje rute og kørselstidspunkt, med til at hjælpe trafikken på vej.

Nordjysk løsning
Løsningen som Aarhus Kommune anvender hedder BlipTrack og produceres af Nordjyske Blip Systems.

- Teknologien virker ved, at de tæt ved 200 sensorer, som er opstillet i og omkring Århus, opfanger, når et håndfrit telefonsæt, mobiletelefon eller en anden åben bluetooth-enhed kører forbi. Herved kan Bliptrack-løsningen udregne rejsetider, trafiktæthed og trafikstrømme, forklarer Blip Systems marketing manager, Christian Bugislaus Carstens.

- BlipTrack data bliver generelt anvendt til meget mere end til at kunne måle effekten af signaloptimeringer og anlægsprojekter, men det er klart en vigtig del af anvendelsen, og noget vi har stor gavn af. I sidste ende bidrager dataene til en forbedret samfundsøkonomi og et bedre miljø gennem reduceret transporttid og brændstofforbrug, og derigennem reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra køretøjer, udtaler Asbjørn Halskov-Sørensen.

- Vi i gang med at konstruere et rejsetidsindeks, der skal vise, hvordan rejsetiden er på de overordnede indfaldsveje og ringforbindelserne udvikler sig år for år, på samme måde som man allerede har et sådant indeks for udviklingen i trafikmængden fra år til år. Dette forventer vi bliver et stærkt værktøj i forhold til at kunne følge og opnå politisk fastsatte mål for rejsetiden på vores vejnet, samt i forhold til at kunne sætte ind præcis dér, hvor der er tendenser til stigende rejsetider ud over det tilladelige, uddyber han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079