23948sdkhjf

Dansk Generationsskifte køber Nordlux

Den aalborgensiske virksomhed Nordlux A/S, der har slået sit navn fast som en af Nordens største leverandører af belysning til hjemmet, er blevet solgt til Dansk Generationsskifte.
Nordlux designer, udvikler og sælger kvalitetsprodukter i mellemprissegmentet indenfor belysning til både inden- og udendørs brug. Selskabet, der blev grundlagt i 1977, blev overtaget af Jørgen Havemann i 1988, og i 1996 kom Jens Havemann til selskabet, som ansvarlig for eksport og sourcing.

Selskabet har eget indkøbskontor i Kina og har siden 2003 fået produceret det meste af produktionen hos certificerede leverandører i Kina og er på det seneste gået med i et joint venture i Vietnam med støtte fra Danida med henblik på at etablere egen produktion. På hovedkontoret i Aalborg er der 35 ansatte.

I forbindelse med ejerskiftet forbliver Jens Havemann i selskabet, og Jørgen Havemann fortsætter i bestyrelsen. Tilsammen beholder familien Havemann 25 % af selskabet. Om baggrunden for salget til Dansk Generationsskifte udtaler Jørgen Havemann:

- Vi føler, at vi både har solgt og samtidig fået mulighed for at være med på den fortsatte færd for Nordlux. Selvfølgelig er det en anden rolle, vi skal spille, men vi tror rent faktisk, at det bliver spændende at være med sammen med den nye ejer. Mange af vores nye produkter, hvor vi formår at have et markant design og levere et kvalitetsprodukt til en fornuftig pris, er der et stigende marked for, så vi føler, at Nordlux er godt rustet.

Jens Heimburger, Dansk Generationsskifte ser fortsat vækstmuligheder i Nordlux:

- Nordlux, som har haft tocifrede vækstrater de sidste fem år, er bestemt ikke en virksomhed, som har brug for en masse ny energi. Både mht. udvikling af nye produkter i samarbejde med anerkendte designere, og evnen til at være detailkædernes foretrukne partner, er selskabet længere end de fleste. Produktsortimentet kan udbredes yderligere på eksportmarkederne, og målet er da også, at vi fordobler omsætningen de næste fem år.
Den nuværende salgschef hos Nordlux siden 2002, Peter Terkelsen afløser Jørgen Havemann som administrerende direktør. Peter Terkelsen (37 år), der tidligere har været ansat 10 år i JYSK koncernen, bliver endvidere medinvestor som et led i generationsskiftet.

Kilde: Dansk Generationsskifte - http://www.danskgenerationsskifte.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.493