Kampen om medarbejderne spidser til
Virksomheder skal gøre sig attraktive for at tiltrække arbejdskraft, så de ikke mister ordrer, kunder og vækstpotentialer. Nordjysk it-virksomhed sætter sin lid til ny direktør.
It-virksomheden netIP med hovedsæde i Thisted oplever også problematikken, men har en klar strategi for at tiltrække og fastholde it-medarbejdere, så de kan opretholde en vækstplan med mere end de 75 ansatte, som er fordelt over afdelinger i Thisted, Herning, Holstebro, Skive og for nylig i Aalborg.
Strategien har netop fået en blåstempling i form af ansættelse af en særdeles erfaren it-salgschef, som har mere end 14 års erfaring som salgschef fra Atea. Carsten P. Anthonisen skal som overordnet salgsdirektør i hele netIP og afdelingsleder i Aalborg fra 1. maj 2016 skabe yderligere vækst – også på medarbejdersiden:
Skal trække flere profiler med sig
Direktionen i netIP glæder sig over nyansættelsen af Carsten P. Anthonisen, som de forventer kan tiltrække andre dygtige profiler til virksomheden som følge af sine stærke salgs- og ledererfaringer:
- NetIP vil være tæt på kunderne, men det kommer vi kun ved at tilbyde høj faglighed og de klogeste hoveder på markedet med et højt kompetenceniveau. Med en visionær profil som Carsten P. Anthonisen får vi en dygtig inspirator, som kan booste vores salgsstrategi og samtidig løfte vores ledelsesfilosofi, så andre it-folk ønsker at være en del af en attraktiv arbejdsplads, siger administrerende direktør Carsten Hedemann fra netIP.
Carsten P. Anthonisen skal i første omgang udvikle den nye afdeling i Aalborg, og ambitionen er at være ti medarbejdere i afdelingen inden udgangen af 2016.