23948sdkhjf

Ny by bliver lyslaboratorium

Phillips Lighting står bag teknologien i nye intelligente gadelamper, der bliver testet ved Frederikssund.
En række nye intelligente gadelamper oplyser godt en kilometer cykel- og gangsti mellem St. Rørbæk og den kommende station i Vinge syd for Frederikssund. Frederikssund Kommune har opsat gadelamperne, der er et håndgribeligt bevis på, at det storstilede byudviklingsprojekt Vinge nu også fungerer som et levende laboratorium for intelligente lysløsninger.

Det er Phillips Lighting Denmark. der står bag teknologien i de 20 nye intelligente gadelamper. Udover et stærkt strømbesparende LED-lys har de en indbygget sensor, som registrerer trafikken på stien.

Gadelamperne tænder således ikke automatisk ved lygtetændingstid. Når alt andet lys tænder, starter disse armaturer op på 20 procent. Først når sensoren registrerer bevægelse på stien går tænder lyset på 100 procent, og dæmper ned til 20 procent igen, når der ingen bevægelse er. Det giver den tryghed, for folk der bevæger sig på stien, samt en fornemmelse af, om der er andre på strækningen.

Fynsk partner til nye pullerter
Valget af at tage intelligente features med nye gadelamper i området hænger sammen med, at Frederikssund Kommune er med i projekt ”Lighting Metropolis”. Da kommunen i forvejen skulle etablere en masse nye stier og veje samt belysning, valgte man at gå et skridt videre, fortæller Kim Luu, der er projektleder i Frederikssund Kommune.

- Vi ser på, hvilken teknologi der er til det (belysning af Vinges veje og stier, red.). Så overvejer vi, hvad man kan bruge videre i Vinge og potentielt andre steder i kommunen, siger Kim Luu.

Først skal forsøget med ny belysning dog udbredes til også at inkludere Deltavejen i det første beboelseskvarter i byen Vinge, som skal stå færdig i august. Her kommer der også en ny spiller på banen.

- Riegens, et fynsk belysningsfirma, bidrager med nye spændende pullerter til Deltakvarteret, siger Kim Luu.

Lighting Metropolis

Frederikssund Kommune er med i det EU-støttede projekt ”Lighting Metropolis”, som dækker hele Øresundsregionen. Her er kommuner, regioner og private firmaer gået ind i et partnerskab, der skal udvikle og teste bedre og mere intelligente lysløsninger i byer.

Dermed er en del af de nye gadelamper finansieret af EU-midler, og Frederikssund Kommuner er kommet på landkortet over byer der er med helt fremme i udviklingen af fremtidens belysning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079