23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag kan du læse om nye folk hos Blip Systems, IT+Engineering og TechPeople.
Blip Systems
Blip Systems udvider medarbejderstaben med 30-årige Benjamin Bjerre Krogh. Benjamin, som er dataekspert med speciale i trafikdata, har senest gennemført et PhD studie ved Institut for datalogi ved Aalborg Universitet. Han har modtaget flere priser herunder ”Best Paper Award” og ”Best Poster Award” på den internationale konference ACM Sigspatial i 2014.

Benjamin har forsket i at behandle, indeksere og analysere store mængder data fra tusinder af køretøjer i Danmark. Formålet med arbejdet var at studere essentielle parametre for trafikinfrastrukturen, herunder rejsetider, trængsel, kørselsmønstre og påvirkningen af trafiklys.

Hos Blip Systems hæfter CTO Lars Tørholm sig ved, at firmaet med den nye tilgang kan imødese de mange nye udfordringer og projekter.

IT+Engineering
Anika Gormsen er ansat som chefkonsulent i rekrutteringsvirksomheden IT+Engineering, der er en afdeling under JKS. Her skal hun arbejde med at finde de rette ledere og specialister til teknologitunge virksomheder.

Anika Gormsen har syv års bred erfaring med rekruttering fra konsulentbranchen samt fem års erfaring som HR-konsulent med hovedansvar for rekruttering af funktionærer hos Danish Crown. Hun er uddannet HA(S), har en coaching-uddannelse fra Attractor og en HRM-uddannelse fra Probana.

TechPeople
Henrik Østergaard Madsen (52 år) er ansat som ny senior embedded software konsulent hos TechPeople.

Henrik Østergaard Madsen har 25 års erfaring fra den embeddede verden. Han har været tilknyttet forskellige virksomheder hvor han blandt andet fra den helt tidlige karriere hos Maridan, var blandt pionererne indenfor udvikling af verdens første autonome ubåd. Henrik har dybe rødder i TechPeople med tidligere ansættelse hos Data Respons og Embedit, og er nu efter en årrække hos PhaseOne, vendt hjem i konsulentrollen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078