23948sdkhjf

B&O sælger fra igen

Denne gang er det ICEpower, som bliver solgt fra.
Bang & Olufsen har underskrevet en aftale om at frasælge 100 procent af aktierne i ICEpower i en management buyout supporteret af Industri Udvikling. Det fremgår af en selskabsmeddelelse.

ICEpower vil fortsat levere class D lydsystemer til producenter af audioprodukter til professionelle og forbrugere, herunder Bang & Olufsen. Ledelsen i ICEpower og Industri Udvikling sigter mod at videreudvikle ICEpower og konsolidere selskabets førerposition på markedet for lydsystemer.

Salgsværdien på gældfri basis der tilgår Bang & Olufsen er 32 millioner kroner og den frie cash flow effekt forventes at være 23 millioner kroner. Som en del af transaktionen er Bang & Olufsen berettiget til en potentiel earn-out betaling som afhænger af ICEpowers fremtidige udvikling. Som følge af transaktionen forventer Bang & Olufsen at bogføre et ikke-tilbagevendende regnskabsmæssigt tab på 31 millioner kroner i fjerde kvartal af finansåret 2015/16, som vil blive indregnet i ophørende forretning.

Historisk set har forretning relateret til brand licenser, herunder retten til at anvende Bang & Olufsen brandet på udvalgte produkter, fx indbygget lyd i bærbare computere og mobiltelefoner, udgjort en betydelig del af ICEpowers indtjening. Over de seneste 12 måneder, hvor licensforretning er blevet et fokusområde for Bang & Olufsen, er alle licensaktiviteter relateret til Bang & Olufsen brandet blevet overført til Bang & Olufsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183