23948sdkhjf

Siemens sender signaler til S-togene

Første strækning af Københavns S-tognet har fået installeret et nyt kommunikationsbaseret kontrolsystem.
Siemens er i færd med at udstyre samtlige af S-tognettets 170 kilometer spor med et nyt kommunikationsbaseret kontrolsystem.

Den første af projektets seks faser, den 25 kilometer lange strækning fra Hillerød til Jægersborg, er netop åbnet. Over 70.000 pendlere bruger dagligt linjen.

- Udskiftningen af det eksisterende signalsystem - hvor nogle dele er mere end 60 år gamle – vil øge kapaciteten og pålideligheden markant. S-tognettet vil blive et mere attraktivt valg for pendlere, og privat transport vil blive reduceret. Samtidig vil state-of-the-art systemerne reducere energiforbruget, udtaler Jochen Eickholt, CEO i Siemens Mobility Division.

Siemens udstyrer nu Københavns samlede pendler-spornet med et Trainguard MT tog kontrolsystem, der anvender trådløs CBTC teknologi (kommunikationsbaseret tog-kontrol ) for at automatisere driften. Siemens skal også levere elektroniske centralaflåsninger til i alt 135 S-tog samt det kontrolsystem, der overvåger trafikken og infrastrukturen.

Til at starte med vil systemet i København operere semi-automatiseret. Det betyder, at S-togene i vidt omfang vil blive automatisk kontrolleret, men der vil stadig være en togfører involveret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078