Bedre fiskesnøre skal sikre kontakt til ny AAU-satellit
Brug af en anden type fiskesnøre er en af de lavpraktiske forbedringer, som skal garantere kontakt til ny minisatellit fra Aalborg Universitet. De ingeniørstuderende har netop afleveret deres hjemmebyggede AAUSAT4 til ESA i Holland forud for den planlagte opsendelse fra Fransk Guyana i sidste halvdel af april.
Foto/AAU.
Kontaktbesvær
Radioforbindelsen fra jorden til AAUSAT5 blev aldrig optimal, og det har medført ekstra arbejde og flere ændringer på AAUSAT4, inden en af de studerende i denne uge satte kursen mod ESA’s tekniske afdeling ESTEC i Holland med satellitten i bagagen. Med kosmisk sans for dramatik skete det samtidig med, at AAUSAT5 nåede sit endeligt, fordi den ramte jordens atmosfære og brændte op.
- Evalueringen af AAUSAT5-missionen og vores problemer med at få ordentlig kontakt til den har påvirket det efterfølgende arbejde med 4’eren. Vi har nogle idéer og teorier om, hvorfor vi fik problemer med 5’eren. Vores formodning er, at antennerne på den aldrig blev foldet rigtigt ud, men det er svært at sige præcis hvorfor. Alligevel har vi ændret nogle ting og i øvrigt været ekstra omhyggelige og påpasselige med alt, fortæller ingeniørstuderende Anders Kalør.
Brændbar og forudsigelig
En af ændringerne gælder valget af den type fiskesnøre, som benyttes til at holde antennerne sammenfoldede og på plads, indtil satellitten bliver sluppet fri i rummet.
- Så vi har cirka 26 kilometer fiskesnøre af den gamle type til overs, fortæller lektor Jens Dalsgaard Nielsen fra AAU Student Space med et smil. Og forklarer at kravene til snøren ikke er holdbarhed i traditionel forstand. Den skal bare opføre sig forudsigeligt.
- Snøren bliver brugt til at holde antennerne inde på plads, indtil satellitten er i rummet. Der er så et system, hvor nogle elektriske modstande brænder snøren over, når der bliver sat strøm til, så antennerne foldes ud på plads. En af vores teorier er, at den proces ikke gik helt som planlagt med AAUSAT5. Så derfor skifter vi snøren til en anden, som er 10 gange bedre til formålet, siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Selv ved skiftet til noget bedre er der omfattende krav til dokumentationen. De mekaniske egenskaber ved den nye fiskesnøre er blevet testet af materialelaboratoriet ved ESTEC (the European Space Research and Technology Centre) i Holland som supplement til Aalborg Universitets egne tests.
- Det skal ikke bare være den stærkest mulige fiskesnøre. Det vigtige er, at den skal kunne brænde over og smelte, og det skal dokumenteres. Så vi har uden tvivl det mest detaljerede datablad på den fiskesnøre, der findes i verden, garanterer ingeniørstuderende Mikael Juhl Kristensen, som har ledsaget AAUSAT4 til Holland. Der bliver satellitten nu integreret i det modul, der i sidste halvdel af april efter planen skal bringe den op med raket fra Kourou i Fransk Guyana.
AAUSAT5’s udsendelse fra Den Internationale Rumstation anbragte den i en helt anden bane end tidligere Aalborg-satellitter. Med AAUSAT4 er teamet tilbage i det vante spor.
- Vi kommer igen i en bane, hvor satellitten passerer lige hen over Aalborg, og det giver os langt bedre mulighed for god kontakt. Den polære bane vil også bringe AAUSAT4 tæt på Grønland, og det er vigtigt for den indsamling af data om skibstrafikken deroppe, som er satellittens praktiske opgave, siger lektor Jens Dalsgaard Nielsen.
