23948sdkhjf

Senmatic solgt

Selvom sensor-firmaet ikke var til salg, har Micro Matic valgt at sige ja til et bud.
Micro Matic sælger Søndersø-virksomheden Senmatic til svenske Indutrade.

Senmatic har gennem en årrække været en succesrig del af Micro Matic-koncernen. Det spiller derfor en vigtig rolle for sælgeren, at Indutrade ser et attraktivt potentiale for fortsat udvikling i Senmatic.

- Når en virksomhed som vores overdrages, så giver det et spændende perspektiv, når både sælger og køber er seriøse partnere. For os betyder det meget, at vi kan fortsætte i det spor, der i flere år har skabt flotte resultater i Senmatic, hvor vi har ramt markedet rigtigt med nogle stærke løsninger. Vi føler os alle som del af et projekt, der kan udvikles yderligere. Det får vi mulighed for som en del af Indutrade. For vores kunder, der har oplevet værdi i samarbejdet med Senmatic, må det også være et positivt signal, at den værdi ikke bliver mindre i fremtiden, udtaler CEO i Senmatic, Mads Sckerl.

Indutrade er en svensk koncern, der dels arbejder med tekniske komponenter og løsninger, som har et stort teknikindhold, og dels investerer koncernen i veldrevne vækstvirksomheder. Senmatic kombinerer på samme måde elektronik, mekanik og softwareudvikling i sin produktion af sensorer og produkter til klimastyring.

Var ikke til salg
- Senmatic var ikke til salg, da Indutrade henvendte sig til Micro Matic vedrørende Senmatic, men henvendelsen var både spændende og seriøs. Vi fornemmede samtidig fra starten, at der hos Indutrade var stor respekt for den knowhow, som Senmatics dygtige medarbejdere byder ind med. Det føltes derfor som et godt match, da vi først havde været grundigt omkring alle centrale parametre og tog endeligt stilling til henvendelsen fra Indutrade, siger CEO Søren Vilby, Micro Matic.

- Vores svenske forhandlingspartner har desuden et positivt omdømme, der var ilet dem forud. De har i mange andre tilfælde været dygtige til at købe og videreudvikle veldrevne virksomheder, herunder en række danske. Her har en del af deres succes netop været kontinuitet og respekt for de skabte resultater. Det betød meget i vores overvejelser omkring Senmatics fremtid, fortsætter Søren Vilby.

Senmatic vil fortsat blive drevet og udviklet fra virksomhedens hovedkontor i Søndersø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078