23948sdkhjf

Kun en håndfuld fortsætter hos Martin

Når sidste mand lukker og slukker på lysfabrikken i Frederikshavn, bliver de tidligere ansatte spredt for alle vinde.
De store spots, der oplyste Martins lysfabrik i Frederikshavn, er blevet fjernet. Med udgangen af marts er der ikke flere folk på fabrikken.

Harman International, der ejer Martin International, meddelte i februar sidste år, at produktionen lukker i Frederikshavn og rykker til Ungarn. Dengang var der 185 timelønnede og funktionærer på fabrikken.

Læs mere: Martins produktion flyttes til Ungarn

Blot en håndfuld af Martins medarbejdere har valgt at fortsætte i koncernen og flytte arbejdssted til hovedafdelingen i Aarhus. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Den virksomhed, som flest Martin-folk er kommet til, er Siemens Windpower i Aalborg. Det er vel omkring 20 medarbejdere, siger tillidsmændene Erik Lund og Jesper Arenfeldt til avisen.

Tidligere Martin-ansatte har ifølge avisen også fundet arbejde hos Arena Nord, Man Diesel, Frederikshavn Kommune, Amanda Seafoods og Dafolo. Yderligere 35-40 funktionærer fra Martin er blevet ansat hos Roblon og Martec i Frederikshavn, Statens Administration i Hjørring, Fynbo, Hydratech i Vrå og Serenergy i Aalborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078