23948sdkhjf

TechPeople spår nye højder i 2016

Udsigt til at konsulenthuset kan gøre 2015-kunststykket efter og vokse med 20 procent.
Konsulenthuset Techpeople tog afsked med 2015 med manér. Ifølge administrerende direktør Kim Fahrenholtz er det god skik at stoppe op ved årets begyndelse og reflektere over det foregående års resultater. ”Gjorde vi det godt?” er et naturligt spørgsmål. Svaret ses i resultaterne.

TechPeople fik et rigtig godt år 2015, hvor forretningen voksede med 20 procent til en omsætning på 35 millioner. Allerede et par måneder inde i det nye år er der udsigt til, at 2016 bliver året hvor satsningen indenfor IT & forretningssystemer for slår igennem. Derfor forventer Kim Fahrenholz, at man kan gøre kunststykket efter.

Læs også: Fem år med fart på hos TechPeople

- Som det er nu har vi en kontraktmasse, der giver tro på 20 procent vækst igen i år, siger direktøren til Electronic Supply.

Sampil mellem de to forretningsben

Balancen skal forskydes

Techpeople er vokset fra en en-mandsvirksomhed i 2010 til i dag at have 40 fastansatte udviklingsingeniører og freelance konsulenter i gang. På konsulentsiden er kernen af konsulenter øget i det forgangne år.

Der er dog ingen klar målsætning for, hvor mange man sigter imod at være. Mål er der til gengæld for, hvordan folk skal være tilknyttet firmaet, fortæller Kim Fahrenholz.

Techpeople har i dag cirka en tredjedel egne folk og to tredjedele freelancere. Den fordeling vil Kim Fahrenholz gerne ændre i retning af flere fastansatte.

- For så kan man gøre en forskel. Med egne folk er det muligt at gøre flere ting for kunder, forklarer direktøren.

Beslutningen i starten af 2015 om at splitte forretningsområderne embeddede løsninger samt IT- og forretningssystemer op er en del af forklaringen.

Grunden til, at man valgte at gå den vej, var ifølge Kim Fahrenholz kundebehov. Nu har man efterhånden opbygget nye ressourcer på området, og det kommer både nye og eksisterende kunder til gode. Satsningen indenfor IT- og forretningsydelser har nemlig givet et uventet boost på den hidtidige hjemmebane, da flere embedded-kunder har øget indsatsen indenfor cloud, internet og app udvikling.

Læs mere: Embedded-specialist udvider forretningen

- Det er både spændende og udviklende, når vi oplever hvordan de to verdener - embeddede løsninger samt IT og forretningsydelser - bygger bro og tilvejebringe synergi mellem de mange forskellige teknologiske kompetencer, siger Kim Fahrenholtz.

IT- og forretningsydelser udgøre nu omkring en ottendedel af Techpeoples forretning, og firmaet er begyndt at få fat i store kunder på IT-området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089