23948sdkhjf

ETK etablerer sig i Kina

Elektronikproducenten får et fjerde ben i forretningen.
ETK EMS etablerer nu eget indkøbskontor i Suzhou i Kina. Det bliver et fjerde ben i forretningen, som også omfatter fabrikker i Stilling, Frederikssund og Thailand.

Kontoret har ETK EMS overtaget fra en af sine samarbejdspartnere.

- Vi får erfaren sourcing support som har stort lokalt kendskab, og både vi og vores kunder vil fremover nyde godt at det nærvær, en afdeling i Kina naturligt giver. Generelt får vi bare bedre adgang til især lokale komponent og mekanikproducenter derude, siger Torben Drejer, COO og partner i ETK EMS.

Distributionshub i Asien
Baggrunden for at etablerer sig lokal med sourcing i Kina er, at ETK EMS oplever stigende søgning på kunder som ønsker, at rykke deres EMS købsaktiviteter fra Kina til Thailand. Når EMS produktionen flytter, vil der dog fortsat være behov for at source eksempelvis enkelte komponenter og emner lokalt i Kina.

Interesse fra nye og eksisterende kunder er i det hele taget noget, som ETK mærker meget til. For nyligt valgte firmaet derfor at udvide faciliteterne i Rayong i Thailand med yderligere 3.500 kvadratmeter. Den nye fabrik er en betydelig forøgelse af kapaciteten samt det giver også langt mere plads til back office-funktioner i Thailand, hvilket kræves med mange nye kunder.

Hermed antager faciliteterne i Thailand mere og mere karakter af også at være distributionshub internt i Asien og til ASEAN-landene samt videre til kunder i USA. Vel at mærke uden, at det udspringer fra eller går via ETKs aktiviteter i Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091