23948sdkhjf

Konsulenthus copy-paster nyt forretningsben

Strongit satser stort inden for automation.
Siden opstarten i 2010 har Strongit opbygget en position som en væsentlig spiller på markedet inden for embedded udvikling. Nu overfører konsulentvirksomheden sin succesfulde formel til et nyt forretningsområde: Automation.

- Vi vil ud og tilbyde konsulentydelser inden for automations området. Det vil sige udvikling og implementering af avancerede løsninger til styring, regulering, overvågning og dataopsamling til industrien. Vores ydelse vil primært være SW og HW, både funktionsmæssig SW/HW og sikkerhedsmæssig SW/HW samt CE-mærkninger samt andre godkendelser, som kræves til maskin- og procesanlæg. Vi kan varetage hele paletten, fra udarbejdelse af krav specifikationen på maskin- eller procesanlægget til design, realisering, test og levering eller være en del af dette, helt afhængig af situationen og behovet hos kunden, siger Peter Eberle, direktør for Strongit.

- Det er sådan lidt copy paste
- Vi driver en yderst sund forretning med en kundeportefølje, som bliver større uge for uge, og som omfatter alt fra mindre virksomheder, til de helt store spillere herhjemme. Vi har opnået et godt ry og navn inden for det embedded område i Danmark – eller sagt på moderne dansk, vi har et godt brand! siger Peter Eberle.

Det brand og den forretningsmodel overfører firmaet nu til det nye forretningsben.

Strongit tager al sin erfaring fra tidligere, forretningskonceptet og måden at drive forretning på og tilfører nogle meget erfarne automationsfolk. Derfor er Peter Eberle ikke i tvivl om, at der er et godt fundament til at skabe og udbygge det nye forretningsområde.

- Det er sådan lidt copy paste. Bemandingen er på plads, så firmaet kan tage store opgaver fra start, siger Peter Eberle til Electronic Supply.

En femtedel af forretningen om et år
Baggrund for satsningen på automation er, at mange af Strongits embedded-kunder også arbejder inden for automation og har efterspurgt ydelserne.

- For nogle af vores eksisterende kunder er det naturligt at vi også behersker automationsområdet, men samtidig åbner det også op for nye muligheder med nye potentielle kunder, som vi endnu ikke har haft samarbejde med, siger Peter Eberle.

Derfor er han heller ikke i tvivl om, at forretningsområdet rummer et stort potentiale. Målsætning er således, at automation i løbet af et år skal udgøre 20 procent af forretningen.

- Det har krævet benhårdt arbejde, og vi har virkelig knoklet for at få det til at lykkedes. Men vi har bevist med Strongit, at det kan lykkes. Vi har nu over 100 kunder og tjent penge fra dag et. Med de dygtige folk, vi har fået ind, skal det nok lykkedes, lyder det fra Peter Eberle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063