23948sdkhjf

Mange aktiviteter bærer frugt for Core-Emt

Overskuddet er mere end tredoblet hos leverandøren af maskiner til elektronikindustrien.
- Det begynder at rykke. Og det er ikke bare sådan, at vi siger det til kunderne, men kunderne siger det også til hinanden. Så vores mission er lykkedes, for det er det vi vil, siger direktør Steen V. Haugbølle glad om Core-Emts succesfulde 2014/15.

Ser man på regnskabet for 2014/15 tyder det på, at han har ret. Resultatet er mangedoblet og har passeret en million. Selvom der er lang tid til, at det igangværende regnskabsår slutter, tyder meget på endnu et godt år.

Siden etableringen har leverandøren af maskiner til elektronikindustrien brugt mange ressourcer på at bygge forretningen op og få skabt et navn i branchen. Det er man færdig med nu, lyder det fra direktøren. Og det lover godt for fremtiden.

- Vi har ikke større projekter, som tager tid og penge, så jeg håber og tror på, at vi kan lave et rigtig godt år igen. For med de projekter, vi har inde nu – og som jeg forventer at lukke en del - så tror jeg på, at vi fortsætter i den rette gænge, siger Steen V. Haugbølle.

Står bedre i forhold til leverandørerne
Core-Emt har i gennem længere tid spredt aktiviteterne ud. Blandt andet har man indgået en aftale for de nordiske markeder med en totalleverandør af forbrugermateriale. Samtidig er der afsat personel, der udelukkende varetager firmaets salg af forbrugsmaterialer.

- Vi har også arbejdet en del på at samle vores leverandører. Resultatet er, at når vi forhandler med dem, så sidder vi lidt bedre og kan få bedre aftaler. Dels fordi vi som firma gør det godt. Dels fordi vi vil have leverandørernes produkter for hele Skandinavien, forklarer Steen V. Haugbølle.

Tidligere har leverandøraftalerne være strikket sådan sammen, at Core-Emt ikke altid har haft de samme produkter i alle de nordiske lande. Det er nu strømlinet.

Mere end bare maskiner
- Vil gerne stå på mere end et ben. For på et tidspunkt kommer det til at gå nedad for maskinbranchen. Derfor vil vi være en bredere leverandør til kunderne, så de ikke kun er kunder, når de en sjælden gang skal købe maskiner. Vi skal have vores daglige gang ude hos dem, for så kan vi også være på forkant, når problemrene opstår, forklarer direktøren om planerne.

- Jeg tror på, at vi vil vokse kraftigt de næste mange måneder. Lige nu vækster vi på alle områder. Maskinsalg, service, support, forbrugermaterialer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078