23948sdkhjf

DIS-byggeri snart klar til indvielse

En tiltrængt udvidelse af Dansk Ingeniør Services domicil i Stilling ventes færdig i april.
Medarbejderne hos DIS er snart klar til at tage 1.500 ekstra kvadratmeter i brug ved koncernens hovedkvarter i Stilling. Det giver i første omgang plads til 80 ekstra medarbejdere.

- Vi satte projektet i gang for knap et år siden. På daværende tidspunkt var planen at udvide med 80 arbejdsplaser, men i og med at byggeriet har strukket sig over et år, er de 40 allerede besat, forklarer direktør Michael Gadeberg.

Alene i Stilling er der blevet ansat 60 nye medarbejdere det sidste år, så DIS nu totalt har mere end 250 ansatte. Michael Gadeberg glæder sig derfor til, at der bliver mere plads at brede sig på.

- Det er også en udvidelse af vore koncepter. Vi laver yderligere tre projekthoteller, som er rum, hvor vi inviterer vores opgavestillere og kunder ind, så de kan løse deres konkrete opgaver sammen med vores ingeniører. Her har de egen internetadgang, egen adgangskontrol og egen infrastruktur. Her kan de sidde og arbejde isoleret fra resten af virksomheden uden at blive forstyrret. Konceptet har været så populært, at vi i dag har fem projekthoteller og dermed kommer op på otte, fortæller Michael Gadeberg.

Han forventer at kunne rykke ind på de nye kvadratmeter den 1. april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.035