23948sdkhjf

Universal Robots forventer vækst over hele verden

Robotproducenten har indtaget det meste af verden, og 2016 bliver endnu et år i globaliseringens tegn.
Al produktion af robotarme hos Universal Robots sker i Odense, og de færdige robotter leveres via 200 forhandlere over hele verden.

I 2015 blev 45 procent af robotterne leveret til industrien i Europa, 30 procent til Nord- og Sydamerika og 25 procent til Asien, og i 2016 satses der på at komme endnu længere ud i verden.

- Vi forventer vækst globalt. Vi forventer fortsat stor vækst i Europa, men også i Americas – og der taler vi både Nord-, Central- og Sydamerika. Hele Asien kommer også til at udvikle sig meget positivt for os, og kigger vi forbi den aktuelle krise, så er der heller ingen tvivl om, at Rusland bliver stort for os, forklarer CEO Enrico Krog Iversen.

Han forlader til sommer stillingen som CEO hos den fynske robotproducent, men det bliver en virksomhed i fin form, han kommer til at aflevere til sin efterfølger. Universal Robots’ omsætning voksede med 91 procent til 417,9 mio. kr. i 2015 og overskuddet med 122 procent til 65,4 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078