Antenne-ordre til Terma
Lystrup-virksomheden skal opgradere et radar-anlæg i bulgarsk lufthavn.
Om vinteren oplever lufthavne verden over problemer med isopbygning på antenner med et omdrejningstal på 60 rotationer per minut, hvilket er tilfældet med lufthavns-overvågning.
Is på antennerne er ikke blot et udstyrsproblem, men kan også gå ud over sikkerheden, hvis isen flyver af antennen og lander i befærdede områder. Termas anti-icing antenne forhindrer opbygning af is fra +5 grader celsius.