Partners redning giver Rovsing ro
Rovsings konkurstruede, hollandske samarbejdspartner er blevet købt af et spansk selskab. Samarbejdet med det danske firma fortsætter.
Men nu er usikkerheden vendt til nye muligheder.
Et spansk firma har nemlig overtaget SSBV Space and Ground Systems BV, oplyser Rovsings administrerende direktør, Cristian Bank, til Electronic Supply.
Langsigtede planer ikke på plads
De nye spanske ejere etablerer nu et datterselskab, der fortsætter aktiviteterne i Holland. Hidtil har Rovsing købt visse produkter og knowhow fra hollænderne, ligesom der er foregået vidensdeling, og de to selskaber har haft fælles operationelle projekter. Hvad angår den del af forretningen, er det med Cristian Banks ord business as usual .
På længere sigt vil det danske selskab også arbejde på at fortsætte samarbejdet indenfor rammerne af det nye setup, forudsat det spanske selskab har samme planer, fortæller Cristian Bank.
Ønsker spanierne omvendt mindre samarbejde, giver det i Rovsing-direktørens optik et alternativ med større fleksibilitet, som ikke var tilstede med det gamle hollandske firma.