23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Electronic Supply bringer kort nyt fra elektronikbranchen i udlandet. Læs om bl.a. en investering på 100 mio. kr., en fyringsrunde og Kongsbergs nyeste datterselskab.
Johnson Controls udvider for 100 mio. euro
Teknologi- og industrikoncernen Johnson Controls udvider produktionen af Absorbent Glass Mat (AGM) batterier i Hannover markant.

Med en investering på 100 mio. euro (746 mio. kr.) bliver fabrikken i Tyskland udvidet med 14.000 kvadratmeter.

Johnson Controls foretager den store investering på grund af stigende efterspørgsel på AGM-batterier.

Kongsberg starter digitalt datterselskab
Den norske koncern etablerer et nyt datterselskab, Kongsberg Digital. Selskabet har cirka 450 ansatte og har fra starten en stor kundeportefølje.

Kongsberg Digital skal arbejde med avanceret data, software og simulation produktion samt digitale løsninger o.l.

Hege Skryseth får titel af president i det nye selskab samt chief digital officer i Kongsberg.

Ruag Space runder 100 efter storordre
Ruag Sapce har indgået en kontrakt med franske Arianespace om produktion af nye adaptersystemer til Ariane 5 løfteraketten.

Kontakten betyder fortsat produktion på Ruags fabrik i Linköping og yderligere leveringer fra 2016 til 2019.

Sammen med de ordrer, Ruag Space i forvejen har indgået i 2015, skal der ansættes yderligere 12 medarbejdere i Linköping, så man passerer 100 ansatte.

Batteriproducent fyrer 24
Faldende oliepriser halverer ordreindgangen til batteriproducenten Saft i svenske Oskarshamn. For 24 af fabrikkens 25 midlertidigt ansatte er konsekvensen en fyreseddel.

Antallet af skiftehold bliver samtidig reduceret til to plus et lille nathold. Fabrikkens ledelse forventer en normalisering af forholdene senere på året. (Kilde: barometern.se)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094