Øresund-overvågning skal forhindre ulykker
Øresundsbroen nøjes ikke længere med at sige: ”Gå ikke over sporet, der kommer tog”.
- Det er livsfarligt, og vi vil for alt i verden undgå, at nogen kommer til skade. Derfor installerer vi nu et varmefølsomt overvågningssystem, siger Johan Nord, projektleder hos Øresundsbrons anlægningsenhed.
Inde i tunnelen er der kun en meter mellem toget og tunnelvæggen, og der er ikke noget at holde fast i, når toget kommer kørende i høj hastighed.
Holder et vågent øje med tre steder
Det varmefølsomme overvågningssystem fungerer i princippet som et kamera, der måler temperaturen i området. Dermed vil det opdage personer, som opholder sig i eller omkring tunnelmundingerne.
Hvis der registreres noget mistænkeligt, varsles Øresundsbrons Trafikcenter øjeblikkeligt. Dermed undgår man at skulle have bemanding ude på selve området. Et tilsvarende system er allerede i brug på motorvejen, og det udvides således nu til jernbanestrækningen.
Udstyret med infrarøde kameraer bliver installeret uden for hver enkelt tunnel på Lernacken, Kastrup og Peberholm, forklarer Peter Myrbäck, system manager, Øresundsbroen.
Videoanalysesystemet bliver leveret af det svenske firma ISG i Höganäs. Installationen, som bliver udført af Øresundsbroen eget personale, forventes færdiggjort i slutningen af marts.