23948sdkhjf

Direktør: Automatisering rykker break even

En målrettet indsats helt fra udviklingsfasen skal gøre nye produkter så billige, at de kan køres på linjer i Danmark frem for at ryge ud af landet.
- Vi har ikke kunder men partnere, lyder Tronex’ administrerende direktør, Stig Nielsens, beskrivelse af forholdet til dem, der får hjulene til at dreje rundt i EMS-virksomheden.

Et blik på Tronex' halvårsregnskab viser, at udmeldingen om tætte relationer og loyale kunder er andet end flotte ord - firmaet er 20-25 procent foran sidste år på samme tid. Bag partnertilgangen ligger ifølge direktøren også andre strategiske overvejelser. Gennem tæt samarbejde om styrker og svagheder kommer Tronex helt derind, hvor man får indflydelse på, hvor og hvordan selve produktionen foregår.

- Ved at hjælpe kunden i udviklingsfasen kan vi være med til at designe produkterne, så de bliver så billige, at man kan køre produktionen på linjer i Danmark, siger Stig Nielsen.

Automatisering gør forskellen
Her kommer direktøren ind på noget, der i hans optik har stor betydning for den danske elektronikbranche og dansk industri i bredere forstand:

- Det er det, vi i dansk industri skal blive gode til. Ud over kvalitet og design skal det (produkterne, red.) laves så smart, at det kan fremstillet tilstrækkeligt billigt herhjemme. For der er så mange omkostninger med hastesager og fragt til Asien, lyder det fra Stig Nielsen, som uddyber:

- Break even har rykket sig de sidste år. Automatisering er - sammen med at vi designer produkterne, så montagetunge ting bliver fjernet - med til at rykke produktion til Danmark.

Produktion i udlandet er dog ikke taget af bordet hos Tronex. Er økonomien til det, og giver det fleksibilitet i produktionen, vil det fortsat ske, forklarer Stig Nielsen. Og helt i takt med, at kunder er partnere, stoler flere af dem tilstrækkeligt på Tronex til, at firmaet for lov at bestemme, om produktionen skal holdes i Danmark eller foretages i udlandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078