Lindpro åbner i Viborg
Lindpro, der er Danmarks største el-installatørsvirksomhed, har netop åbnet sin 22. afdeling - og det er i Viborg.
I Viborg deler Lindpro lejemål med moderselskabet MT Højgaard på adressen Vestermarksvej 3. Den daglige ledelse varetages af afdelingsleder Alfred Bjørnholt, der kommer fra en stilling som projektleder i MT Højgaard. Lindpro er allerede involveret i flere projekter i området blandt andet sammen med MT Højgaard.
- Vi ser store muligheder for udvikling i området, og det er vores mål, at afdelingen bliver den oplagte samarbejdspartner inden for servicearbejde samt både små og store entrepriser, fortæller regionschef Michael Jensen.
Kilde: Lindpro