Lindpro a/s er blevet Siemon Certified Installer
Med Siemon CI kontrakten i hånden kan Lindpro a/s nu give sine kunder 20 års produktgaranti samt 20 års systemgaranti på Siemons højhastighedskabelsystemer.
- Det har været meget vigtigt for os at blive Siemon Certified Installer, da vi kan se, at næsten alle større datainstallationer i dag bliver kategori 6A eller en højere kategori, siger Henrik Wiese Business Unit Chef, Telecom, og fortsætter:
- Vi har netop valgt Siemon som strategisk produkt og partner, fordi det efter min overbevisning er det bedste produkt med den bedste certificeringsordning på markedet. Og så har Siemon jo også næste generation af kabelsystemer på hylden. Her tænker jeg på Kategori 7 og 7A.
Hos Lan-Com A/S, som er den danske distributør af Siemon Cabling System i Danmark, er der stor glæde over den nye aftale:
- Vi glæder os meget til at samarbejde med Lindpro i fremtiden. Lindpro er jo med sine 21 afdelinger i Danmark landsdækkende og kan derfor installere Siemon Cabling over hele landet. Lindpro har jo også en størrelse, som gør, at de kan håndtere selv de helt store installationsopgaver, som der givetvis vil komme en del af de næste mange år, slutter Flemming Seerup, direktør i Lan-Com A/S.
Kilde: Lindpro a/s