23948sdkhjf

Finansiering: Svært at vokse sig stor i Danmark

Bankernes nej til finansiering koster i tabt vækstpotentiale. Selv om Danmark er et godt land at starte virksomhed er det ikke et godt sted at vokse sig stor, lyder kritikken nu fra IT-branchen.
En ny analyse fra Vækstfonden viser igen, at det er svært for små og mellemstore virksomheder at få adgang til finansiering.

Det er blandt andet næsten umuligt for it-virksomheder at finde vækstkapital, og dermed går Danmark glip af milliardstort vækstpotentiale, vurderer branchen.

- Kun omkring halvdelen af de it-virksomheder, der går i banken i dag, får den finansiering, de ønsker. Før finanskrisen var det 90 pct. af erhvervsvirksomhederne, der fik et ja. Det er et kæmpe problem at bankerne ikke støtter den samfundsdigitalisering, som regeringen og erhvervslivet forsøger at opnå, og det skader vores globale konkurrenceevne ganske markant, siger Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Mangler sikkerhed
De store problemer med at skaffe finansiering skyldes ifølge Vækstfonden primært, at it-virksomhederne ikke kan stille med de fornødne sikkerheder, da en stor del af deres værdi ofte er baseret på immaterielle rettigheder.

Ifølge Birgitte Hass er det en udfordring mange it-virksomheder kæmper med, og en direkte årsag til at flere it-virksomheder må opgive vækst, eller lade sig opkøbe af større udenlandske konkurrenter.

Støder hovedet mod loftet
En analyse fra 2015 blandt IT-Branchens medlemmer viser, at hver fjerde it-virksomhed ser manglen på kapital som den største barriere for at øge væksten.

- Danmark er et godt land at starte it-virksomhed i. Men det er ikke et godt land at blive store i. Vi ser alt for ofte at it-virksomheder støder hovedet mod loftet i Danmark, og bliver nødt til at søge ud af landet for at opnå deres fulde potentiale. Det taber vi på i længden som nation, mener Birgitte Hass.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094