Lange udsigter til overskud i robotfirma
Tidligst i slutningen af 2017 får Mobile Industrial Robots, MiR, overskud. Det vurderer firmaets direktør.
- Virksomheden har været et udviklingsprojekt indtil 2015. Den første kommercielle robot, vi solgte, var i 2014. Man kan sige, at vi reelt kun har været i gang i et år. Resten af tiden er udelukkende gået med udvikling, siger Thomas Visti ifølge finans.dk til Ritzau Finans og tilføjer:
- Man laver ikke sådan noget her på kort tid, og derfor skaber vi ikke overskud på nuværende tidspunkt. Vores strategi er baseret på langsigtede investeringer i virksomheden for at skabe den vækst, vi sigter efter og begynder at have taget godt hul på.
Sidste år var MiRs omsætning små 6 mio. kr. I år er målet 20 mio. kr.