23948sdkhjf

Underleverandør udbygger maskinparken

TrikaTeknik investerer i en ny P&P maskine, som giver kapacitet i mellemsegmentet.
Rettidig omhu , kalder TrikaTekniks direktør Peer Jensen firmaet nyeste investering, en CP12/PP-maskine fra E-by-Siplace.

Den nye Pick & Place maskine supplerer den Autotronic maskine, der har kørt hos TrikaTeknik siden firmaet blev etableret i 2006.

- Så der skulle ske noget på den front. Den har en kapacitet, der er fire gange større end den gamle Autotronik. Investeringen giver også leveringssikkerhed hvis den efterhånden ældre maskine skulle gå ned. Vi vil stadig kunne levere, og er ikke tvunget ud i et pludseligt dyrt skifte, siger Peer Jensen til Electronic Supply.

På vej op i mellemklassen
Med den nye maskine åbner der sig også muligheder for, at elektronikproducenten kan tage et skridt op.

- Vi forsøger at få nogle større serier. Og det er jo et lidt andet segment. Hvor vores gamle er en lille produktionsmaskine, er den nye i mellemsegmentet, så vi kan byde ind på noget med større styktal, siger Peer Jensen og slår fast:

- Når serierne vokser, så vokser vi med.

Den afgørende tillid
Inden underleverandøren tager næste skridt, er hurtige omstillinger stadig afgørende for TrikaTeknik, ligesom det var afgørende for valget af den nye Pick & Place maskine.

- Vi er en lille produktionsvirksomhed og lever af små serier, fleksibilitet og tæt kontakt med kunderne. Derfor skifter vi om på feederne ret ofte. To- tre projekter på en dag er ikke unormalt., og fem dage på samme omstilling er helt usædvanligt, forklarer TrikaTeknik-direktøren.

Størrelsen betyder også, at kerneværdierne; fleksibilitet og den tætte kundekontakt, er afgørende. For med Peer Jensens ord drejer det sig om at opbygge tilliden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078