Højttalerbranchens Kähler-vase
System Audio har udviklet en ny keramik-højttaler i samarbejde med designfirmaet, der er særlig kendt for sine vaser.
2
Billeder
Fugato, som System Audio har udviklet sammen med Kähler, kan kobles computer, tablet eller mobil via Bluetooth og AUX-indgang. Foto: Kähler
I stedet for traditionelle materialer er højttaleren fremstillet i keramik, træ og læder.
- Vi har aldrig lavet højttalere i keramik før. Men under udviklingsarbejdet kom tankerne omkring, hvilket materiale keramik egentligt består af. Huse er bygget i årevis i mursten og beton. At skabe god lyd i en keramikhøjttaler svarer derfor til at skabe god lyd i en stue i et murstenshus, og det er dét, som vi har arbejdet ud fra. Når lyden kommer i kontakt med keramikken, har det derfor en særlig positiv indvirkning på lyden. Højttalerens smukke ydre er derfor ikke kun til pynt, men med til at skabe den unikke musikoplevelse, som Fugato er kendetegnet ved, siger Ole Witthøft, grundlægger og udviklingschef fra System Audio, til sn.dk.
Original artikel: http://sn.dk/Roskilde/Kahler-laver-hoejt...